For rigtig mange familier er drømmeboligen det grundlæggende fundament for resten af livet. Et hjem der passer til alle i familien, et sted der føles rart og trygt og som har alt det man drømmer om. Men hvordan er det lige man finder den helt perfekte bolig?

• Start med at gøre jer klart hvor og hvilket område I gerne vil bo.

• Lav derefter en realistisk vurdering af om det rent økonomisk er muligt.

• Tænk også over fremtiden. Skal I have børn? Eller flere børn? Skal der være plads til en eller to biler? Ønsker I have eller bare altan? Er I overhovedet hustyper? Måske bedre for jer med en lejlighed?

Når først ovenstående er gennemtænkt og besvaret til fulde, så kan I begynde at sætte jagten ind på drømmeboligen.

Gå i banken og find ud af hvor meget I kan låne. Hiv fat i ejendomsmæglere i lokalområdet og kom ud at se så meget så muligt. På den måde kan I bedre træffe et kvalificeret valg, inden I skriver under på købspapirer.

Nybyg eller renovering?

Medmindre I finder den perfekte fuldstændig indflytningsklare bolig, så er der er en lang række ting I skal tage stilling til omkring jeres nye bolig. Måske har I fundet den perfekte grund, men boligen skal først opføres. Den proces kan let tage et års tid eller mere. Ved et nybyggeri skal man tage stilling til nærmest alt mellem himmel og jord. Hvor stort skal huset og haven være? Hvilket materiale? 1 eller to badeværelser?

Husk på de valg I her træffer, skal holde vand mange, mange år frem i tiden. Der skal også tages stilling til gulv, lofter og sågar stikkontakter. At finde eller bygge drømmeboligen er bestemt en både spændende og tidskrævende proces. Dog skulle det jo selvfølgelig gerne forholde sig sådan, at man er fuldstændig tilfreds med det endelige resultat.

Inspiration til skønne boliger kan desuden findes både i boligmagasiner, på online blogs og på diverse sociale medie kanaler, hvor alverdens interiør guruer deler billeder af deres fine og trendy hjem.